|
Texas Hold'em
Kort beskrivelse af Texas Hold'em
Texas Hold'em , en version af poker for 2-10 spillere, er i
dag blandt de mest populære variationer af poker. Spillet har
opnået popularitet over hele verden på grund af det hurtige
spil og de simple spilleregler. En hånd Texas Hold'em består
af op til fire indsatsrunder. Efter placeringen af de blinde
indsatser (se "Blinde indsatser" nedenunder) modtager hver spiller
to private "egne kort" med billedsiden nedad. I løbet af hånden
placeres fem "fælleskort", som deles af alle spillerne, med
billedsiden opad midt på bordet.
Efter den fjerde og sidste indsatsrunde er afsluttet, er det,
at "kort skal vises". Den spiller, der skaber den højest rangerende
pokerhånd på fem kort med en kombination af de to egne kort
og de fem fælleskort på bordet, vinder puljen.
Texas Hold'em trin for trin
Trin 1: Blinde indsatser
- Den spiller, som sidder i første position til venstre for
dealeren i urets retning, placerer "Small Blind"-indsatsen
(halvdelen af bordets nedre indsatsgrænse - ved borde med
indsatser højere end $1 bliver Small Blind rundet ned til
nærmeste dollar) (se "Indsatsrunder og indsatsgrænser" nedenunder).
- Den spiller, som sidder i anden position til venstre for
dealeren i urets retning, placerer "Big Blind"-indsatsen (lig
med bordets øvre indsatsgrænse).
Trin 2: Egne Kort - Den første kortgivning
- Dealeren giver to "egne kort" med billedsiden nedad til
hver spiller. Kortene gives et ad gangen, i urets retning,
startende med spilleren til venstre for den spiller, der placerer
Big Blind.
Trin 3: Den første indsatsrunde
Indsatsgrænse: Nedre indsatsgrænse
- Den første spiller til venstre for den spiller, der placerer
Big Blind, indleder den første indsatsrunde. Indsatsrunden
fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver
spiller reagerer efter tur. I denne indsatsrunde er hver spiller
påkrævet mindst at "matche indsats" med Big Blind for fortsat
at være med i spillet. Indsatserne i denne runde er fastsat
i forhold til bordets nedre indsatsgrænse.
Trin 4: "Floppet" - Den anden kortgivning
- Dealeren placerer de første tre "fælleskort" med billedsiden
opad midt på bordet. Disse kort deles af alle spillere ved
bordet.
Trin 5: Den anden indsatsrunde
Indsatsgrænse: Nedre indsatsgrænse
- Den første "aktive" (har ikke smidt kort) spiller til venstre
for dealeren indleder den anden indsatsrunde. Indsatsrunden
fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver
spiller reagerer efter tur.
Trin 6: "The Turn" - Den tredje kortgivning
- Dealeren placerer et fjerde fælleskort midt på bordet med
billedsiden opad.
Trin 7: Den tredje indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse
- Den første aktive spiller til venstre for dealeren indleder
den tredje indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter
bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter
tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets
øvre indsatsgrænse.
Trin 8: "The River" - Den fjerde og sidste kortgivning
- Dealeren placerer et femte fælleskort midt på bordet med
billedsiden opad.
Trin 9: Den fjerde og sidste indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse
- Den første aktive spiller til venstre for dealeren indleder
den fjerde indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter
bordet rundt med urets retning, hvor hver spiller reagerer
efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold
til bordets øvre indsatsgrænse.
Trin 10: Kort skal vises
- Når den fjerde indsatsrunde er afsluttet, er det, at "kort
skal vises" (hvis mere end en spiller stadig er aktiv - se
"Kort skal vises" nedenunder). Når der vises kort, laver hver
aktiv spiller en kombination af sine to egne kort og de fem
fælleskort for at lave den højest rangerende pokerhånd med
fem kort (se sektionen Håndrangering på dette site).
- Den aktive spiller, som laver den højst rangerede pokerhånd
vinder puljen, fratrukket "spillegebyret" (se Indsatsgrænser,
startbeløb & spillegebyr under "Sådan spiller du"-sektionen
på dette site). "All-in"-politikken gælder for alle spillepuljer
(se Politik vedrørende All-In i "Husregler"-sektionen på dette
site).
En detaljeret beskrivelse af Texas Hold'em
1. Buy-In
Før deltagelse ved et Pacific Poker Texas Hold'em bord skal
spillere købe jetoner at spille med for et minimumsbeløb ("Buy-In").
Hos Pacific Poker er minimum Buy-In 10 gange den nedre indsatsgrænse
for det pågældende bord (fx skal spilleren ved et $1/$2 bord
købe jetoner at spille med for minimum $10) (se Indsatsgrænser,
startbeløb & spillegebyr under "Sådan spiller du"-sektionen
på dette site).
2. Placering af indledende gebyr
Før spillere sætter sig til (deltager ved) et Pacific Poker
Texas Hold'em bord, må de også betale et indledende gebyr, som
er lig med bordets nedre indsatsgrænse.
Placeringen af det indledende gebyr følger de samme regler
som de blinde indsatser (se "Blinde indsatser" nedenunder).
Efter placeringen af det indledende gebyr indtager spilleren
sin plads ved Texas Hold'em bordet.
Spillere har mulighed for at sidde over og afvente Big Blind,
før de starter med at spille. Placeringen af det indledende
gebyr sikrer retfærdighed for alle spillere ved at forebygge,
at spillere træder ind i pokerspillet i en sen position for
at undgå at placere blinde indsatser.
3. Blinde indsatser
I Pacific Pokers Texas Hold'em indgår "startbeløbet" ikke i
puljen. I stedet bliver puljen indledningsvist dannet af obligatoriske
indsatser, kendt som "blinde indsatser".
De blinde indsatser placeres før den indledende kortgivning:
- Den første blinde indsats, kendt som "Small Blind" bliver
placeret af den deltagende spiller, der sidder i første position
til venstre for dealeren i urets retning. Beløbet af Small
Blind-indsatsen er halvdelen af bordets nedre indsatsgrænse
(ved borde med nedre indsatsgrænser højere end $1 bliver Small
Blind rundet ned til den nærmeste dollar).
- Den anden blinde indsats, kendt som "Big Blind", bliver
placeret af den spiller, der sidder i anden position til venstre
for dealeren i urets retning. Beløbet af Big Blind-indsatsen
er lig med bordets nedre indsatsgrænse.
Både Big Blind og Small Blind betragtes i Texas Hold'em poker
som aktive indsatser og kan derfor, i henhold til pokerreglerne,
blive checket, matchet eller forhøjet eller kortene kan smides.
Når de blinde indsatser er placeret, får hver deltagende
spiller to egne kort med billedsiden nedad. Disse kort gives
et ad gangen i urets retning, startende med spilleren til venstre
for den spiller, der placerer Big Blind.
Den første indsatsrunde indledes af den første deltagende
spiller, som sidder til venstre i urets retning for den spiller,
der placerer Big Blind.
4. Indsatsrunder og indsatsgrænser
Der er fire mulige indsatsrunder i Pacific Pokers Texas Hold'em.
I hver indsatsrunde er beløbet, som spillerne satser, bestemt
af det specifikke bords nedre og øvre indsatsgrænser (indsatsbeløb)
(se Indsatsgrænser, startbeløb & spillegebyr under "Sådan
spiller du"-sektionen på dette site). Et bords nedre indsatsgrænse
er altid halvdelen af den øvre indsatsgrænse (fx et $1/$2 bord
eller et $5/$10 bord).
- I de to første indsatsrunder i Texas Hold'em kan spillerne
satse et multiplum af bordets nedre indsatsgrænse.
- I de to sidste indsatsrunder i Texas Hold'em kan spillerne
satse et multiplum af bordets øvre indsatsgrænse.
Pacific Pokers Texas Hold'em følger den almindelige indsatsrundestruktur
for poker. Indsatsrunder fortsætter altid i urets retning fra
en aktiv spiller til den næste.
Hver spiller skal enten:
- Checke - sende muligheden for at reagere videre til den
næste aktive spiller
eller:
- Satse - placere en indsatsrundes indledende forhøjelse til
det beløb, som hver af de følgende skal placere i puljen for
at forblive i spillet
eller:
- Forhøje - placere indsatsrundens 2., 3. eller 4. forhøjelse
af det beløb, som hver af de følgende spillere skal placere
i puljen for at forblive i spillet
eller:
- Matche indsats - satse det samme som den forrige aktive
spillers indsats i indsatsrunden og forblive i spillet (i
den første indsatsrunde skal hver spiller mindst matche beløbet
af Big Blind)
eller:
- Smide kort - og derved ikke længere deltage i spillet. Spilleren
mister det beløb (hvis noget), som han/hun har satset under
den hånd.
I henhold til de almindelige pokerregler kan der inden for
hver indsatsrunde ikke være mere end en indsats og yderligere
tre forhøjelser (forhøjelse, genforhøjelse og "Cap"). Når Cap
opstår, kan de efterfølgende spillere kun enten matche indsats
eller smide kort.
En indsatsrunde er afsluttet når:
- Alle aktive spillere har checket i rækkefølge
eller:
- Alle aktive spillere har matchet den sidste spillers indsats
eller forhøjelse
eller:
- Alle tidligere aktive spillere har valgt at smide kort,
efterladende kun en aktiv spiller. Denne tilbageværende spiller
vinder automatisk puljen, og både indsatsrunden og hånden
er automatisk afsluttet.
Efter hver af de efterfølgende tre kortgivninger ("Floppet",
"the Turn" og "the River"), hvor fælleskortene bliver givet,
er der en indsatsrunde, som indledes af den første aktive spiller
(som ikke har smidt kort), som sidder til venstre for dealeren
i urets retning.
5. Kort skal vises
Når den fjerde indsatsrunde er afsluttet, og hvis mere end
en spiller stadig er aktiv i spillet, skal "kort vises".
Når der vises kort, laver hver aktiv spiller en af de følgende
kombinationer af sine egne kort og de fem fælleskort for at
lave den højest rangerende pokerhånd på fem kort:
- Begge egne kort & tre fælleskort
eller:
- Et af egne kort & fire fælleskort
eller:
- Alle fem fælleskort (kaldes også at "spille bordet").
Pacific Poker følger standard pokerregler til bestemmelse af
pokerhændernes rangering (se Håndrangering-sektionen på dette
site).
Den aktive spiller, som laver den højest rangerende pokerhånd,
vinder puljen, minus den pulje, som er vundet af spillere,
som har en højere "All-in"-hånd (se Politik vedrørende All-In
i "Husregler"-sektionen på dette site) og "spillegebyret" (se
Indsatsgrænser, startbeløb & spillegebyr i "Sådan spiller
du"-sektionen på dette site).
Hånden er nu afsluttet, dealerknappen rykker til den næste
deltagende spiller i urets retning, og en ny Texas Hold'em hånd
spilles.
Klik her for at kontakte os
og få hjælp med dette eller andre af dine behov ved online spil. |