|
|
 |
Seven Card Stud Hi/Lo
Kort beskrivelse af Seven Card Stud Hi/Lo
Seven Card Stud Hi/Lo 8 eller Bedre (Seven Card Stud Hi/Lo),
en version af poker for 2-8 spillere, er i dag blandt de mest
populære varianter af poker. Spillet har opnået popularitet
i hele verden pga. dets sande pokerfølelse og det meget udfordrende
spil.
En hånd Seven Card Stud Hi/Lo består af op til fem indsatsrunder.
Indledningsvis placerer hver spiller et "startbeløb" (åbningsindsats)
for at "åbne" puljen. Hver spiller modtager herefter to indledende,
private "lukkede kort" med billedsiden nedad og et "Door Card"
med billedsiden opad. Spillere, som forbliver aktive (ikke har
smidt kort) gennem en hel hånd Seven Card Stud Hi/Lo, vil modtage
i alt tre kort med billedsiden nedad og fire kort med billedsiden
opad.
Efter den femte og sidste indsatsrunde er afsluttet, er det,
at "kort skal vises". De spillere, som skaber den højeste og
laveste (hvor intet kort er højere end otte) pokerhånd på fem
kort med en kombination af fem af deres i alt syv kort, deler
puljen 50%-50% (hvis en af spillerne skaber både den højeste
og laveste pokerhånd, vinder denne spiller hele puljen).
Seven Card Stud Hi/Lo trin for trin
Trin 1: Startbeløbet
- Før kortene gives, placerer hver deltagende spiller et "startbeløb"
(åbningsindsats) (se skemaet over startbeløb i Indsatsgrænser,
startbeløb & spillegebyr-sektionen på dette site) på midten
af bordet for at "åbne" puljen.
Trin 2: Lukkede kort og Door Cards - Den første
kortgivning
- Dealeren giver to "lukkede kort" med billedsiden nedad og
et "Door Card" med billedsiden opad. Kortene gives i urets
retning, et ad gangen, startende med spilleren til venstre
for dealeren.
Trin 3: Den første indsatsrunde
Indsatsgrænse: Halvdelen af bordets
nedre indsatsgrænse
- Spilleren med det lavest rangerende Door Card på bordet
(efter kulør) indleder den første indsatsrunde. Denne spiller
skal satse mindst et beløb svarende til "Bring-In" (halvdelen
af bordets nedre indsatsgrænse) og højst et beløb svarende
til bordets nedre indsatsgrænse. Indsatsrunden fortsætter
herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer
efter tur.
Trin 4: "Fourth Street" - Den anden kortgivning
- Hver aktiv spiller (som ikke har smidt kort) modtager yderligere
et kort med billedsiden opad.
Trin 5: Den anden indsatsrunde
Indsatsgrænse: *Nedre indsatsgrænse
- Den aktive spiller, der har det/de højest rangerende viste
kort, indleder den anden indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter
herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer
efter tur.
- Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets
nedre indsatsgrænse.
- I tilfælde af, at en spiller fremviser et par med de
to kort med billedsiden opad ved begyndelsen af den anden
indsatsrunde, har spillerne mulighed for at satse i multiplum
af bordets nedre eller øvre indsatsgrænse. Hvis en spiller
satser et beløb svarende til bordets øvre indsatsgrænse,
skal alle følgende spillere fortsætte med at satse i forhold
til bordets øvre indsatsgrænse.
Trin 6: "Fifth Street" - Den tredje kortgivning
- Hver aktiv spiller modtager yderligere et kort med billedsiden
opad.
Trin 7: Den tredje indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse
- Den aktive spiller, der har det/de højest rangerende viste
kort, indleder den tredje indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter
herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer
efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold
til bordets øvre indsatsgrænse.
Trin 8: "Sixth Street" - Den fjerde kortgivning
- Hver aktiv spiller modtager yderligere et kort med billedsiden
opad.
Trin 9: Den fjerde indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse
- Den aktive spiller, der har det/de højest rangerende viste
kort, indleder den fjerde indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter
herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer
efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold
til bordets øvre indsatsgrænse.
Trin 10: "The River" - Den femte og afsluttende
kortgivning
- Hver aktiv spiller modtager yderligere et kort med billedsiden
nedad.
- Indimellem er der ikke nok kort til at give hver spiller
hans/hendes afsluttende syvende kort, The River, med billedsiden
nedad. I så tilfælde vil et kort blive placeret midt på
bordet med billedsiden opad. Dette "fælleskort" deles
af alle aktive spillere.
Trin 11: Den femte og afsluttende indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse
- Den aktive spiller, der har det/de højest rangerende viste
kort, indleder den femte indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter
herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer
efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold
til bordets øvre indsatsgrænse.
Trin 12: Kort skal vises
- Når den femte indsatsrunde er afsluttet, er det tid til
at "vise kort" (hvis mere end en spiller stadig er aktiv -
se "Kort skal vises" nedenunder). Når der vises kort, laver
hver aktiv spiller en kombination af fem af deres i alt syv
kort for at skabe:
- Den lavest mulige rangerende pokerhånd på fem kort,
hvor intet kort er højere end otte (se Håndrangering-sektionen
på dette site).
Eller:
- Den højest mulige rangerende pokerhånd på fem kort.
Eller:
- Både den lavest og højest mulige rangerende pokerhånd.
- De to aktive spillere, som skaber den højest og lavest rangerende
pokerhånd, deler puljen 50%-50%, fratrukket "Spillegebyret"
(se Indsatsgrænser, startbeløb & spillegebyr på dette
site). "All-in"-politikken gælder for alle spillepuljer (se
Politik vedrørende All-In i "Husregler"-sektionen på dette
site) på denne side).
- Hvis en aktiv spiller skaber både den højest og lavest
rangerende pokerhånd, vinder spilleren hele puljen, minus
eventuelle All-In-puljer og spillegebyret.
- Hvis der ikke er nogen kvalificerende lav pokerhånd
(hvor intet kort er højere end otte), vinder spilleren
med den højest rangerende pokerhånd hele puljen, minus
eventuelle All-In-puljer og spillegebyret.
En detaljeret beskrivelse af Seven Card Stud
Hi/Lo
1. Buy-In
Før deltagelse ved et Seven Card Stud Hi/Lo bord hos Pacific
Poker skal spillere købe jetoner at spille med for et minimumsbeløb
("Buy-In").
Hos Pacific Poker er minimum Buy-In 10 gange den nedre indsatsgrænse
for det pågældende bord (fx skal spilleren ved et $1/$2 bord
købe jetoner at spille med for minimum $10) (se Indsatsgrænser,
startbeløb & spillegebyr i "Sådan spiller du"-sektionen
på dette site).
2. Startbeløbet
Før kortene bliver givet, skal hver spiller, som ønsker
at deltage i en hånd, placere et startgebyr (åbningsindsats)
midt på bordet (se Indsatsgrænser, startbeløb & spillegebyr
i "Sådan spiller du"-sektionen på dette site).
Når startbeløbene er placerede, får hver af de deltagende spillere
to "lukkede kort" med billedsiden nedad og et "Door Card" med
billedsiden opad. Kortene gives i urets retning, et ad gangen,
startende med spilleren til venstre for dealeren.
Den første indsatsrunde indledes af den deltagende spiller,
der har det lavest rangerende viste kort (Door Card).
3. Indsatsrunder og indsatsgrænser
Der er fem mulige indsatsrunder i Pacific Pokers Seven Card
Stud Hi/Lo. I hver indsatsrunde bliver beløbet, som spillerne
satser, bestemt af det specifikke bords nedre og øvre indsatsgrænse
(indsatsbeløb). Et bords nedre indsatsgrænse er altid halvdelen
af den øvre indsatsgrænse (fx et $1/$2 bord eller et $5/$10
bord).
- I den første indsatsrunde i en Seven Card Stud Hi/Lo pokerhånd
satser spillerne i multiplum af ikke mindre end "Bring-In"-beløbet
(halvdelen af bordets nedre indsatsgrænse) og ikke mere end
bordets nedre indsatsgrænse.
- I den anden indsatsrunde af et Seven Card Stud Hi/Lo spil
satser spillerne i multiplum af bordets nedre indsatsgrænse.
- Hvis en spiller viser et par med sine 2 indledende kort
med billedsiden opad, har spillerne mulighed for at satse
i multiplum af bordets nedre eller øvre indsatsgrænse.
Så snart en spiller satser et beløb svarende til bordets
øvre indsatsgrænse, skal alle følgende spillere også satse
et beløb svarende til den øvre indsatsgrænse.
- I de afsluttende tre indsatsrunder i en Seven Card Stud
Hi/Lo pokerhånd satser spillerne i multiplum af bordets øvre
indsatsgrænse.
Pacific Pokers Seven Card Stud Hi/Lo følger den almindelige
indsatsrundestruktur for poker. Indsatsrunder fortsætter altid
i urets retning fra en aktiv spiller til den næste. Hver spiller
skal enten:
- Checke - sende muligheden for at reagere videre til den
næste aktive spiller
eller:
- Satse - placere en indsatsrundes indledende forhøjelse til
det beløb, som hver af de følgende skal placere i puljen for
at forblive i spillet
eller:
- Forhøje - placere indsatsrundens 2., 3. eller 4. forhøjelse
af det beløb, som hver af de følgende spillere skal placere
i puljen for at forblive i spillet
eller:
- Matche indsats - satse det samme som den forrige aktive
spillers indsats i indsatsrunden og forblive i spillet
eller:
- Smide kort - og derved ikke længere deltage i spillet. Spilleren
mister det beløb (hvis noget), som han/hun har satset under
den hånd.
I henhold til de almindelige pokerregler kan der inden for
hver indsatsrunde ikke være mere end en indsats og yderligere
tre forhøjelser (forhøjelse, genforhøjelse og "Cap"). Når Cap
opstår, kan de efterfølgende spillere kun enten matche indsats
eller smide kort.
En indsatsrunde er afsluttet, når:
- Alle aktive spillere har checket i rækkefølge
eller:
- Alle aktive spillere har matchet den sidste spillers indsats
eller forhøjelse
eller:
- Alle tidligere aktive spillere har valgt at smide kort,
efterladende kun en aktiv spiller. Denne tilbageværende spiller
vinder automatisk puljen, og både indsatsrunden og hånden
er automatisk afsluttet.
Efter hver af de efterfølgende fire kortgivninger ("Fourth
Street", "Fifth Street", "Sixth Street" og "the River*"), hvor
fælleskortene bliver givet, er der en indsatsrunde, som indledes
af den aktive spiller (har ikke smidt kort), der har det/de
højest rangerende kort.
*Indimellem er der ikke nok kort til at give hver spiller hans/hendes
afsluttende syvende kort, The River, med billedsiden nedad.
I så tilfælde vil et kort blive placeret midt på bordet med
billedsiden opad. Dette "fælleskort" deles af alle aktive spillere.
4. Kort skal vises
Så snart den femte indsatsrunde er afsluttet, og hvis mere
end en spiller stadig er aktiv i spillet, skal "kort vises".
Når der vises kort, laver hver aktiv spiller en kombination
af fem af hans/hendes i alt syv kort for at skabe den højest
og/eller lavest (med intet kort højere end otte) rangerende
pokerhånd på fem kort .
Pacific Poker følger standard pokerregler til bestemmelse af
pokerhændernes rangering (se Håndrangering-sektionen på dette
site).
De aktive spillere, som laver den højest og lavest (hvor
intet kort er højere end 8) rangerede pokerhånd deler puljen
50%-50%, minus den pulje, som er vundet af andre spillere,
som har en højere og/eller lavere "All-In"-hånd (se Politik
vedrørende All-In i "Husregler"-sektionen på dette site) og
"spillegebyret" (se Indsatsgrænser, startbeløb & spillegebyr
i "Sådan spiller du"-sektionen på dette site).
Hvis en aktiv spiller skaber både den højest og lavest rangerende
pokerhånd, vinder spilleren hele puljen, minus eventuelle All-In-puljer
og spillegebyret.
|
 |